Skip til hoved indholdet

Må jeg anskaffe mig et husdyr, når jeg bor i en almen bolig ?


Mange mennesker elsker at have et husdyr – specielt hunde og katte.

Inden du tænker på at anskaffe dig et husdyr, så læs i din afdelings husorden, om det er tilladt, og hvad der kræves for at få et husdyr.

Det er på det årlige ordinære afdelingsmøde i afdelingen, at det besluttes, hvis der er ændringer til regler i husordenen.

Her kan du finde din husorden, og se om du må have husdyr i din afdeling.

Hvad gør jeg, hvis jeg har behov for en servicehund ?

Tidligere var det fysisk handicappede (binde eller svagtseende med fysisk funktionsnedsættelse), der havde ret til en servicehund, hvis de var afhængige af så sådan hund - anset bestemmelserne i afdelingens husorden.

Pr. 1 januar 2013 blev denne ret udvidet til også at omfatte beboere med psykiske lidelser, så fysiske og psykiske handicappede er ligestillede med hensyn til retten til at holde servicehund.

Det er et krav, at hunden skal være specielt trænet til at udføre en eller flere nytteopgaver for den handicappede. En hund, der alene har sociale funktioner, er således ikke en servicehund.

Har du en servicehund, skal du have et identifikationskort med foto, som på anmodning kan forevises.

Du skal altid have en tilladelse til at holde en servicehund.

Få flere oplysninger på servicehunde.dk

Har du brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon eller mail